Why – Hvorfor?

Den korte forklaring er indeholdt i denne historie: I 1988 under min speciale skrivning, fortalte min vejleder, Professor Lars Mathiassen til en flok af måbende hovedfagsstuderende, at folk omkring ham forventede at han havde læst alle de bøger og forskningsartikler, som der var udgivet indenfor hans forskningsfelt, System udvikling. Det var ingenlunde tilfældet sagde Lars. Det var en tidslig og fysisk umulighed. Derimod blev han tvunget til at læse artikler og bøger i hierarkier: overskrifter, indholdsfortegnelser, abstrakts og kapitel overskrifter. På et tidspunkt hvor mottoet “You cant judge a book by looking at its cover”. Det var dengang voldsomt provokerende, men 6 år efter brød internettet igennem og den omvendte nyhedstrekant blev introduceret.
Tekster blev siden noget helt andet.  Teksterne er populariseret – nogen vil sige for meget.

Human videnskaberne blev beriget med 3 empiriformer, som overvejende er kvantitative. De har potentialet til at ændre humanistisk individ og organisationsforskning og de har potentialet til at udvikle meget kraftfulde individualiserede mobile kognitive støtte systemer. Indenfor mit eget felt, autismebehandling og forskning, kan behandlingen blive radikalt mere effektivt, kan blive kvalificeret i og med tiltags effekt kan dokumenteres. Mere præcise diagnosebilleder, hvor udgangspunktet ikke alene er observation af cognition og adfærd, men også registreringer af kroppen bliver en del af billedet. Men udfordringen er de mange tal, som de nye empiriformer producerer.  Vi taler ikke længere om talrækker på 10-15 datasæt, men 10-15 Gigabyte eller tetrabyte med datasæt.
Her er der brug for en radikal anden  matematik. Og der er brug for en matematik, som respekterer humanioras særegne træk.

  1. Det ideografiske – at individer og situationer er unikke. Men samtidigt skal matematikken ikke udelukke at erfaringer/data kan sammenlignes.
  2. Viden ikke kun er repræsenteret i statistiske sammenhænge, men eksperters(læs praktikeres) viden og indsigt kan indgå i den statistiske model.
  3. Matematikken er forståelig – på flere abstraktionsniveauer. Et krav til gengivelsen af kvalitative data anvendt i humanvidenskaben er at de skal være genkendelige for den kompetente læser og et tilsvarende krav må rejses overfor matematikken.
  4. Matematikken vil ikke kun være en “efterproces”, som kommer efter den kvalitative analyse af et felt, hvor hypoteserne opstilles og undersøges for første gang. Matematikken skal understøtte explorative studier og ikke kun understøtte positivistisk hypotese aftestning.
  5. Sidst men ikke mindst skal matematikken understøtte en interaktiv afsøgende arbejdsgang og ikke kun være en  black box konstrueret af statistikere, som leverer et resultat.

Disse egenskaber har Bayesianske net i større eller mindre udstrækning. Derfor var populariseringen af bayesianske net vigtige.  En popularisering, som gør det muligt i få ord og billeder at illustrere grundideer i bayesianske net. På denne her blog har jeg bevidst ikke lagt referencer ud, men de findes selvfølgelig. Forespørg eller bed om en diskussion.

venligst

Morten

Reklamer
Udgivet i Om musikken | Skriv en kommentar

BREAKING NEWS

Udsendelsen om En sang for Bayes kommer på DR2 den 13. november kl. 13.30. Hvis I ikke har mulighed for at se den, så skriv til DR, og bed dem om en genudsendelse 🙂

Kh

Kristian

Udgivet i Om musikken | Skriv en kommentar

En sang for Bayes på DR2

For nylig blev Morten og jeg interviewet til et program om En sang for Bayes. Vi blev placeret i en blød Chesterfield lænestol, og med en enkel og effektiv kulisse, som Tina Hare og holdet havde bygget til formålet. Så sad vi ellers der og udbredte os om projektet og baggrunden for det, ud fra nogle spørgsmål, som Susanne H. Knudsen havde lavet til os på forhånd. Jeg tror, det gik ganske godt med det hele.
Det er meningen, at programmet skal sendes inden så længe på DR2. Vi glæder os, og opdaterer naturligvis siden, når vi ved, hvornår det bliver sendt.

Udgivet i om koncerten, Om musikken, Om processen | Skriv en kommentar

Dagen derpå….

Hej alle!


efter en veloverstået koncert har vi nu fået hænderne ned igen og hen til tastaturet. Vi er meget glade og afventer med spænding på anmeldernes vurdering af koncerten. Vi bringer anmeldelser af musikforsker Anders Bonde, og Anders Læsø Madsen, direktør i Hugin   imorgen tirsdag. Vi arbejder også på at få nogle billeder og nogle optagelser ud af Medialab, som har optaget koncerten til en dokumentar om En sang for Bayes, som skal vises på DR2, forhåbentlig i løbet af foråret.

Mens musikken kværner i hovedet – især vender Markov Machine tilbage i mit hoved.

Vi ved endnu ikke hvornår dokumentaren kommer på DR, men skriv til os, så sender vi en besked når der sker noget nyt – hvad enten det drejer sig om dokumentaren, eller om at vi får mulighed for at vise uddrag fra koncerten her på vores blog.

venligst

Morten

Udgivet i Om musikken | 2 kommentarer

Og hvad vil vi så med En sang for Bayes?

Nogen gange gør man bare noget, fordi det kunne være sjovt. Men der er faktisk flere perspektiver ved En sang for Bayes, der rækker ud over selve koncerten:

1. Musikalske perspektiver: Bayesianske net giver nogle nye muligheder for interaktion mellem sangere, publikum og komponist. Inddragelsen af publikum er ikke ny, men måden, det sker på, er.

2. Perspektiver for bayes-miljøet: Det handler mest om at udbrede kendskabet til bayesianske net. Det fine program HUGIN er et generisk program til at håndtere bayesianske net. Det kan bruges til at understøtte beslutningsdannelse i mange forskellige sammenhænge, og det fortjener større udbredelse.

3. Kommercielle perspektiver. I fremtiden vil man sætte sensorer på sig, når man spiller et computerspil eller ser en film. Det vil være oplagt at lade sensordata påvirke, hvordan musikken til spillet eller filmen, bliver afspillet, så man får en oplevelse, der er skræddersyet til ens personlige sindstilstand. En sang for Bayes afsøger nogle af de måder, dette kunne finde sted på.

Hvis du har en interesse i et af disse tre felter, så kom til vores koncert 27. februar.

Udgivet i Om musikken | Skriv en kommentar

Wisdom of Crowds

I 1905 besøgte videnskabsmanden Francis Galton et marked. Galton, der var fætter til Darwin, var meget optaget af geniet, og så ned på pøbelen og pøbelens viden. På markedet var der en gættekonkurrence, hvor man skulle gætte vægten af en okse. Der var knap 800 deltagere, og ingen gættede vægten rigtigt. Galton, som altid var nysgerrig og klar til at lave nye eksperimenter, tog de 800 gæt og fandt gennemsnittet af dem. Det viste sig, at dette gennemsnit var blot 1 pund fra den vægt, som oksen vejede. Dette er nok det første eksempel på det, James Surowiecki  sidenhen kaldte for Wisdom of Crowds – at mængden samlet besidder en større viden end eksperter.

En anden måde at anvende wisdom of crowds på, er ved at bruge en række forskellige mennesker, hvor nogle er eksperter på forskellige områder, og andre ikke er.  I 1968 sank en amerikansk u-båd, USS Scorpion, ud på Atlanterhavet, hvor ethvert signal fra den forsvandt. Båden var væk.


John Piña Craven - a researcher in Bayesian search theory and the recovery of lost objects at seaEn statistiker, John Piña Craven blev sat til at finde USS Scorpion, og det, han gjorde var at indsamle viden fra så mange forskellige kilder som muligt – fra en navigatør, fra radiotelegrafisten, der modtog de seneste signaler fra båden, fra en maskinmester, fra en kaptajn osv. Ud fra alle disse kilder beregnede statistikeren hvor u-båden befandt sig med størst sandsynlighed, og man fandt den igen, ganske tæt ved der, hvor den efter beregningen skulle være.

Om John Piña Craven brugte bayesianske net til sine beregninger vides ikke. Men det kunne han have gjort, for bayesianske net er meget egnede til at håndtere den slags data.

Men nu til musikken: Jeg har lavet et stykke, der illustrerer wisdom of crowds. Hver sanger har fået besked på at lave en lille melodi i en bestemt toneart. Til næste prøve indsamler jeg disse melodier, og når jeg så kommer hjem er det meningen at jeg lægger alle melodierne sammen, og ud fra, hvilke toner, der er mest hyppige for hvert taktslag (eller halve eller kvarte taktslag, alt efter, hvad der er passende), opstår der en ny melodi. En melodi, som man kan sige er et udtryk for wisdom of crowds hvad koret angår.

Udgivet i Om matematikken, Om musikken | Tagget , , | Skriv en kommentar

Bayes net = gule lapper?

Gule lapper bruger vi tit & ofte til at håndtere vores for dårligt dimensionerede Gule lapper - huskesedlerkorttidshukommelse.

Vi kan ikke huske 2-4 ting, som vi skal kunne genkalde 5 minutter efter, hvorfor vi skriver det ned på gule lapper, som en udvidelse af hukommelsen.

Bayesianske net kan kompensere for tilsvarende kognitive mangler. Blot når det gælder evnen til at ræsonnere inden for områder, hvor der er mange betingede sandsynligheder på spil.

En virkelig case – pensionsrådgivning
Den anden dag havde jeg møde med min bankrådgiver ang mine pensioner.

Det er en venlig og ikke særlig sælgende rådgiver, så vi fik igen en god dialog omkring min pension.

Der er meget at snakke om fordi der er mange forhold, som kan tages med i betragtningen, når en pensionsopsparing skal skrues sammen.

Eksempelvis

  • Hvilke ønsker har jeg til pensionens niveau og hvornår vil jeg pensioneres?
  • Hvilke forventninger har jeg til de makroøkonomiske betingelser de næste 10-20 år?
  • Hvilke forventninger har jeg til min egen økonomiske indtjening de næste 10-20 år?
  • Har jeg en interesse i at bruge tid på at pleje min pensionsportefølje?

Der er flere og det bliver “pensionsportefølje management” ikke lettere at forstå.

Der er tale om betingede sandsynligheder, hvor spørgsmålet er

Hvilken investeringsstrategi skal jeg vælge, givet at jeg har visse forventninger til den makroøkonomiske udvikling, min egen privatøkonomi og min egen interesse i at bruge tid på at forvalte min pensionsportefølje?

Bare sætningens længde indikerer at det her er komplekst.

Formelt formuleret er spørgsmålet opskrevet

P(Investeringsstrategi | Makroøkonomisk udvikling, privatøkonomi udvikling, interesse i portefølge varetagelse)

Fordi det er komplekst underviser en bankrådgiver gerne i emnet og nu om dage skal kunden også underskrive en erklæring om at han/hun har modtaget kvalificeret rådgivning. Endvidere kan banken tilbyde en “tunnel”, en række spørgsmål, som man besvarer og så drager programmet investeringsstrategien ud af svarerne.

Det bayesianske alternativ er et net, hvor kunden kan undersøge, hvilken vægt forskellige faktorer spiller for rådet om investeringsstrategi ved at tildele faktorerne forskellige værdier.

Hermed kan kunden selv gennemskue faktorernes betydning og forstå, hvilke faktorers, som der virker hvorledes.

Investeringsstrategi modelleret i et bayesiansk net

Således kan bankkunden være bedre klædt på til sådanne beslutninger.

Dette eksempel kan afprøves på Song.bayesian.net – her!(sitet er på engelsk!)

Udgivet i Om matematikken, Om musikken | 1 kommentar