Koncertens tema?

Et af de emner, jeg har drøftet meget med Morten, handler om koncertens tema. Da Morten i sin tid kom til mig med ideen om musik, der på en eller anden måde relaterede til Bayes-netværk, forekom det mig indlysende, at Bayes-netværk kunne være en god metode til at generere musik, som rummer et element af tilfældighed (hvad man jo kender fra megen nyere musik), men samtidig har mulighed for at rumme en højere grad af struktur, end man finder i meget af den type musik. Jeg tænkte, at Bayes-musikken kunne skabe nogle andre former for strukturer, nogle andre lydlige universer, end vi ellers ville blive præsenteret for.

Men jeg sagde også til Morten med det samme, at for at det skulle give mening for mig at arbejde med musikken, skal der være noget andet og mere på spil – anvendelse af en matematisk model er for mig et middel, men der skal også være noget, vi gerne vil formidle, gøre opmærksomme på, fortælle om; med andre ord: Koncerten skal have et tema, som både spiller sammen med Bayes-netværk, og rækker ud over det. Dette er særlig vigtigt, fordi vi anvender kor, og derfor skal bruge tekstmateriale – vi kan i princippet tage hvad som helst og anvende som tekstmateriale, men ud fra hvilke kriterier? Det er her et tema kommer ind.

Temaidé 1: Døden

Den første komposition, jeg lavede, havde døden som tema. Døden er nemlig et emne, vi som regel har et ret distanceret forhold til, og den distance tematiseres af statistiske modeller, som taler om eksempelvis den øgede risiko for at dø, når man ryger cigaretter.

I “Døden kommer” har jeg udviklet et Bayes-netværk, hvor disse statistiske sammenhænge tematiseres på en ret dramatisk måde – nogle af sangerne “dør” faktisk i løbet af værket.

Temaidé 2: Forbrugerismen og hvordan man kan udnytte Bayes-netværk til at manipulere med mennesker.

Noget af det, man kan bruge Bayes-netværk til, er at sætte en computer eller mobiltelefon til at foreslå noget på det optimale tidspunkt. Det er det, man kalder persuasive technologies, fordi målet med teknologien er at overtale mig til noget bestemt. Det kan være, at jeg gerne vil motionere nogle gange om ugen. Vha. netværket regner min mobilapplikation ud, hvilke dage, der er bedst – f.eks. baseret på mine vaner, vejret, hvordan mit humør var i går (hvis jeg har tastet det ind), hvor meget jeg har sovet osv. Hvis applikationens beregninger siger, at dette er det optimale tidspunkt at fortælle mig, at jeg skal løbe en tur, så gør den det, og sandsynligheden for, at jeg lytter til applikationens råd, og løber en tur, er derfor højere end hvis jeg bare havde skrevet det i min kalender.

Det er jo smart. Men hvad nu, hvis Coca Cola udviklede en applikation, der kunne regne ud, hvornår jeg var mest modtagelig for at drikke en cola? Det kan i princippet lade sig gøre, og det stiller nogle meget væsentlige etiske problemer op, som er værd at forholde sig til. Allerede i dag sælger Facebook en række oplysninger til private firmaer, som disse firmaer kan bruge til at sælge ting mere effektivt til Facebook-brugere. Med Bayes-netværk kan de blive endnu mere effektive.

Så det er et andet tema, som det kunne være vigtigt at tage op.

Men skal vi overhovedet have et tema? Et alternativ kunne være at sige, at koncerten handler om at undersøge mulighederne for Bayes-struktureret musik, og det er det, der er hovedtemaet, og hvad jeg eller Vox North finder på af sub-temaer, kommer så til at gælde de enkelte værker, men bliver ikke bestemmende for hele koncertens udformning.

Vi har brug for en afklaring snart, følg med på bloggen.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Om musikken, Om processen. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s