“Måske” – myter

Jeg er ved at afsøge hvilke temaer og hvilket tekstmateriale, der skal bruges til En sang for Bayes. Morten har spundet lidt omkring “maybe”, “If you believe”, og det er en tråd, jeg gerne vil arbejde videre ud fra. Det usikre, det, der hverken er sort eller hvidt.

Inden for mytologi er der to fortællinger, der falder mig ind. For det første er der myten om Kraka og Ragnar Lodbrog. Ragnar beder Kraka om at møde sig, og for at teste hendes visdom, beder han hende om at møde op hverken nøgen eller påklædt, hverken alene eller sammen med en anden person og hverken mæt eller fastende.

Som de fleste nok ved, løser Kraka opgaven ved at klæde sig i et fiskenet, at komme i følgeskab med sin hund og at have spist en bid løg.

En anden myte er fra Indisk mytologi; det første eksempel på arketypen den Gale Videnskabsmand; Hiranyakasipu. Hiranyakasipu er virkelig en gal videnskabsmand; han prøver at dræbe sin søn, fordi sønnen er religiøs, han eksperimenterer med jordkloden uden hensyntagen til det liv, der er på den; f.eks. ændrer han jordaksens hældning.

På et tidspunkt udfører han nogle ritualer for at opnå evigt liv. Han opnår, at han hverken kan dræbes ude eller inde, hverken på jorden eller i luften, hverken af et dyr eller et menneske og hverken med de bare næver eller med noget våben.

Men en dag viser avataren Narasimha sig for Hiranyakasipu; han kommer ud af en søjle. Han er halvt løve, halvt menneske. Han griber Hiranyakasipu og bærer ham hen i døråbningen, holder ham så han ikke er på jorden, men heller ikke i luften, og dræber ham med sine kløer.

Pointen med den drabelige fortælling er, som med Kraka-myten, at vi aldrig kan dække os ind med dichotomisk tænkning, dvs. tænkning i enten-eller. Hvordan mon disse myter ville se ud i et bayesiansk net?

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Om musikken. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s