Wisdom of Crowds

I 1905 besøgte videnskabsmanden Francis Galton et marked. Galton, der var fætter til Darwin, var meget optaget af geniet, og så ned på pøbelen og pøbelens viden. På markedet var der en gættekonkurrence, hvor man skulle gætte vægten af en okse. Der var knap 800 deltagere, og ingen gættede vægten rigtigt. Galton, som altid var nysgerrig og klar til at lave nye eksperimenter, tog de 800 gæt og fandt gennemsnittet af dem. Det viste sig, at dette gennemsnit var blot 1 pund fra den vægt, som oksen vejede. Dette er nok det første eksempel på det, James Surowiecki  sidenhen kaldte for Wisdom of Crowds – at mængden samlet besidder en større viden end eksperter.

En anden måde at anvende wisdom of crowds på, er ved at bruge en række forskellige mennesker, hvor nogle er eksperter på forskellige områder, og andre ikke er.  I 1968 sank en amerikansk u-båd, USS Scorpion, ud på Atlanterhavet, hvor ethvert signal fra den forsvandt. Båden var væk.


John Piña Craven - a researcher in Bayesian search theory and the recovery of lost objects at seaEn statistiker, John Piña Craven blev sat til at finde USS Scorpion, og det, han gjorde var at indsamle viden fra så mange forskellige kilder som muligt – fra en navigatør, fra radiotelegrafisten, der modtog de seneste signaler fra båden, fra en maskinmester, fra en kaptajn osv. Ud fra alle disse kilder beregnede statistikeren hvor u-båden befandt sig med størst sandsynlighed, og man fandt den igen, ganske tæt ved der, hvor den efter beregningen skulle være.

Om John Piña Craven brugte bayesianske net til sine beregninger vides ikke. Men det kunne han have gjort, for bayesianske net er meget egnede til at håndtere den slags data.

Men nu til musikken: Jeg har lavet et stykke, der illustrerer wisdom of crowds. Hver sanger har fået besked på at lave en lille melodi i en bestemt toneart. Til næste prøve indsamler jeg disse melodier, og når jeg så kommer hjem er det meningen at jeg lægger alle melodierne sammen, og ud fra, hvilke toner, der er mest hyppige for hvert taktslag (eller halve eller kvarte taktslag, alt efter, hvad der er passende), opstår der en ny melodi. En melodi, som man kan sige er et udtryk for wisdom of crowds hvad koret angår.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Om matematikken, Om musikken og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s