Why – Hvorfor?

Den korte forklaring er indeholdt i denne historie: I 1988 under min speciale skrivning, fortalte min vejleder, Professor Lars Mathiassen til en flok af måbende hovedfagsstuderende, at folk omkring ham forventede at han havde læst alle de bøger og forskningsartikler, som der var udgivet indenfor hans forskningsfelt, System udvikling. Det var ingenlunde tilfældet sagde Lars. Det var en tidslig og fysisk umulighed. Derimod blev han tvunget til at læse artikler og bøger i hierarkier: overskrifter, indholdsfortegnelser, abstrakts og kapitel overskrifter. På et tidspunkt hvor mottoet “You cant judge a book by looking at its cover”. Det var dengang voldsomt provokerende, men 6 år efter brød internettet igennem og den omvendte nyhedstrekant blev introduceret.
Tekster blev siden noget helt andet.  Teksterne er populariseret – nogen vil sige for meget.

Human videnskaberne blev beriget med 3 empiriformer, som overvejende er kvantitative. De har potentialet til at ændre humanistisk individ og organisationsforskning og de har potentialet til at udvikle meget kraftfulde individualiserede mobile kognitive støtte systemer. Indenfor mit eget felt, autismebehandling og forskning, kan behandlingen blive radikalt mere effektivt, kan blive kvalificeret i og med tiltags effekt kan dokumenteres. Mere præcise diagnosebilleder, hvor udgangspunktet ikke alene er observation af cognition og adfærd, men også registreringer af kroppen bliver en del af billedet. Men udfordringen er de mange tal, som de nye empiriformer producerer.  Vi taler ikke længere om talrækker på 10-15 datasæt, men 10-15 Gigabyte eller tetrabyte med datasæt.
Her er der brug for en radikal anden  matematik. Og der er brug for en matematik, som respekterer humanioras særegne træk.

  1. Det ideografiske – at individer og situationer er unikke. Men samtidigt skal matematikken ikke udelukke at erfaringer/data kan sammenlignes.
  2. Viden ikke kun er repræsenteret i statistiske sammenhænge, men eksperters(læs praktikeres) viden og indsigt kan indgå i den statistiske model.
  3. Matematikken er forståelig – på flere abstraktionsniveauer. Et krav til gengivelsen af kvalitative data anvendt i humanvidenskaben er at de skal være genkendelige for den kompetente læser og et tilsvarende krav må rejses overfor matematikken.
  4. Matematikken vil ikke kun være en “efterproces”, som kommer efter den kvalitative analyse af et felt, hvor hypoteserne opstilles og undersøges for første gang. Matematikken skal understøtte explorative studier og ikke kun understøtte positivistisk hypotese aftestning.
  5. Sidst men ikke mindst skal matematikken understøtte en interaktiv afsøgende arbejdsgang og ikke kun være en  black box konstrueret af statistikere, som leverer et resultat.

Disse egenskaber har Bayesianske net i større eller mindre udstrækning. Derfor var populariseringen af bayesianske net vigtige.  En popularisering, som gør det muligt i få ord og billeder at illustrere grundideer i bayesianske net. På denne her blog har jeg bevidst ikke lagt referencer ud, men de findes selvfølgelig. Forespørg eller bed om en diskussion.

venligst

Morten

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Om musikken. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s